|
Torsdag - dag 2 efter operationen - tog vi iltbrillen og sonden af og lod
Ulrikke rende rundt – ja, allerede kunne hun lege og ville meget gerne
rutsche på rutschebanen. Men det syntes mor altså var et nummer for
voldsomt. Sygeplejersken Rikke trak en blodprøve fra CVK’et, så vil
det vise sig om alle værdierne er tilfredsstillende. Det væskede lidt
fra paceelektroderne, så de har fået et nyt plaster på. I løbet af
dagen steg Ulrikkes SAT jævnt til 97-98, så hun havde ikke brug for
ilten mere. Far kom på besøg med Matilde klokken 14.00 – i mellemtiden
havde vi fået en 16-årig pige ind, der var opereret dagen efter Ulrikke.
Så det blev temmelig trangt på stuen.
|
|
Fredag blev dagen hvor Ramsøe besluttede, at når Ulrikke havde det så
godt, og der samtidig var problemet med irritationen omkring
udgangshullerne ved paceelektroderne, så kunne hun lige så godt få dem
fjernet - alternativt skulle hun vente til mandag. Blodprøverne fra
torsdag var fine, så der var heller ingen grund til ikke at få CVK’et
ud. Ulrikke blev rigtig hysterisk gal, da plastrene ved CVK’et blev
fjernet, men det gjorde ikke ondt at få hevet selve CVK’et ud – ligesådan
med paceelektroderne. Plastret på hendes nye ar blev også fjernet. Hun
er temmelig blå og gul, men det ser ellers fint ud. Efter
paceelektroderne blev fjernet skulle Ulrikke være i overvågning i 4
timer, så klokken 17.00 slap hun også for telen. Ikke flere ledninger og
slanger!
|
Endelig lykkedes det at få et billede
af Morten, vores stjernekirurg!
|
|
 Lørdag
morgen lå mor og Ulrikke og puttede i sengen ligesom vi plejer derhjemme.
Ulrikke kan kravle lige fra tremmesengen over i mors seng – det er lidt
hyggeligt. Intentionen er helt klart at få lov til at komme hjem i dag
– Ulrikke har det godt og der er mere fred derhjemme end på en
overfyldt hospitalsstue med mange besøgende i løbet af dagen og
aftenen.
Det var Lars Søndergaard, der gik stuegang, og han syntes heldigvis også,
at det var en god ide at komme hjem på weekend – dvs. vi tager hjem og
kommer igen mandag til udskrivnings-
undersøgelserne. Så klokken 13.00 blev mor og Ulrikke hentet af far –
vi fik medicin med hjem, kun Spiron som vanddrivende og derudover Panodil
og Voltaren som smertestillende. Det var rigtig dejligt at være hjemme og
samtidig lidt svært at forstå, at det kunne gå så stærkt: Hjemme
allerede 4 dage efter så stor en operation!
Næste
|