Ulrikkes historie - Endocardit

I foråret 2015 fik Ulrikke pludselig feber. Hun var ikke dårlig andet end af feberen, ikke tegn på influenza, snot, blærebetændelse, lungebetændelse - intet. Hun var til lægen efter en uge, men fik desværre ikke taget crp og blev sendt hjem med en besked om at det bare skulle gå over. Da feberen havde bølget op og ned i 11 dage kørte vi på Hillerød Sygehus til skadestuen og sagde at vi havde mistanke om endocardit - betændelse i hjertet. Så gik det stærkt: Ulrikke kom direkte forbi køen i venteværelset, både i skadestuen og på børnemodtagelsen, blev lagt i seng på en stue og snart efter kom der bioanalytikere og tog en forfærdelig masse blodprøver.

Ulrikke overnattede på sygehuset men blev sendt hjem søndag morgen, da der endnu ikke var svar på bloddyrkningerne. Søndag aften blev vi ringet op derhjemme - nu var der svar og der var bakterier, så vi skulle køre direkte til Riget med det samme til indlæggelse.

Dagen efter blev Ulrikke undersøgt grundigt af Tim, en af hendes og vores yndlingskardiologer. Han bekræftede mistanken - der var betændelse og alt skulle ud af hjertet, altså stents og klap og den eneste måde er en åben operation. Men først skulle hun i en voldsom antibiotika-kur i mindst 14 dage.

Ulrikke fik med det samme lagt et cvk til IV-behandlingenDet blev starten på ca. 2 måneder med en masse kørsel til og fra Riget - for heldigvis fik vi en fleksibel indlæggelse hvor hun noget af tiden var på Riget hele tiden, men også nogle dage kunne være en del hjemme, når bare vi kom ind flere gange om dagen til IV-behandling. Hun tog det okay, men var naturligvis bekymret for operationen og alt det den indebar. Sygeplejerskerne på 4144 var supersøde og meget pædagogiske i deres tilgang til hende - de forstod at hun havde brug for at være meget med i processen. Hun gik i skole nogle af dagene på Riget, vi var også en tur i ZOO en af dagene - Ulrikke havde det faktisk godt da antibiotikaen fik slået feberen ned.

Vi foreslog Ulrikke at fortælle om sit forløb på facebook imens det stod på, både for på den måde at bearbejde det, men også for at holde alle hende venner, skolekammerater og familie informeret - det kunne tage lidt af loadet fra os forældre. Det var en rigtig god ide og alle hendes venner på facebook var meget glade for hendes opdateringer.

Næste