Ulrikkes historie - radikal operation


At tænke på, at vores lille nyfødte pige kan dø i dag – det er rædselsfuldt. Men far og mor har aftalt med Ulrikke, at hun skal klare dette her – vi tøser er stærke og hun skal vise hele verden, at hun er sej! 

Klokken 7.30 gik vi ned på GN, hvor Ulrikke lå klar i sin Far med Ulrikke om natten inden operationen vugge. Hun sov dejligt, og mor kunne sidde med hende indtil portøren kom. Kl. 8.30 var vi på operationsstuen og lagde hende på den store briks. Peter Bo klædte hende forsigtigt af og bedøvede hende gennem venflonen. Hun sov med det samme, far sang en godnatsang og så gik vi. Det var forfærdelig hårdt, men Susanne fra GN var heldigvis med os. 

Operationen er en radikal operation, dvs. en operation, der "bygger" om på Ulrikkes kredsløb i hjertet. VSD'en og ASD'en bliver lukket, truncus-karret bliver til hendes aorta og der bliver indsat en homograft - en lungepulsåre fra en afdød baby. Denne homograft kan holde indtil den bliver for lille pga. hendes naturlige vækst, men den kan også kalke til. Derfor skal den skiftes ved re-operationer gennem hele hendes liv.

Tilbage på GN tømte vi Ulrikkes vugge for hendes ting og så gik vi op på vores stue på barselsgangen. Vi sov med det samme, men blev desværre vækket af rengøringen ved 10-tiden. Kl. 11.00 kom professor Bock forbi og hilste på os, Bock var den læge, der indstillede til kejsersnittet. Bagefter kom sygeplejersken Jytte fra barselsgangen - hun blev og snakkede med os til kl. 13.30 – vi snakkede om alle mulige forskellige ting, som fik tankerne væk fra øjeblikket. Operationen kan være færdig klokken 15, men den kan også blive 17  - det afhænger af blødningen. Så vi læste blade og snakkede og håbede – vi græd ikke mere. Nu ventede vi bare…

Næste