Ulrikkes historie - reoperation 2002 |
![]() Nu skulle vi bare have tiden til at gå indtil kl. ca. 14.00, som Morten havde nævnt som muligt tidspunkt for at være færdig. Det kom til at passe næsten ok – kl. 14.10 kom Morten ind i legerummet hvor vi ventede, og fortalte, at alt var i orden – det var gået fint, Rikke havde fået skriftet homograften med en 14mm Contegra – en vene fra halsen på en ko (!), der smart nok har klapper, der kan bruges. Da Morten var gået kom Frede og sagde, at Ulrikke var klar på intensiv. Jubbi! Vi sad hos hende og allerede indenfor de første par timer efter operationen viste hun tegn på selv at trække luft udenom respiratoren. Kl. 18.00 tvang sygeplejerskerne hende til selv at komme i gang ved at tage respiratorslangen fra og så prikke til hende med kolde hænder op og ned af ryggen! Og – det lykkedes – hun trak vejret regelmæssigt efter ca. et meget langt minut. Resten af aftenen blev Ulrikke mere vågen, men samtidig mere ked af det fordi hun var generet og måske havde lidt ondt. Men hun havde det så godt at vi turde at gå over på patienthotellet og sove. Om natten vil de prøve at trappe hende ud af medicinen, så hun forhåbentlig kan komme over på børneafdelingen dagen efter allerede. Hun er sgu stadig sej! Godnat søde Rikke! |