 I
løbet af natten på intensiv var Ulrikkes vejrtrækning blevet mere
anstrengt, og røntgenbilledet viste en stor luftansamling ved den
venstre lunge. Derfor var de om morgenen ved at gøre klar til at lægge et dræn,
hun skulle bedøves og så kunne Morten med at lille snit under venstre
arm føre et drænkateder ind i lungen. Luften kom ud og problemet ser
ud til at være løst. Det tog kun 10 minutter og de kunne gøre det på
intensivstuen, så det var nok ikke så slemt. Imens spiste vi
morgenmad.
Vi sad hos Ulrikke indtil kl. 11.00, hvor hun blev flyttet de 20 meter ind på børneafdelingen - ikke engang et døgn efter operationen. Ulrikke er stadig koblet til en masse udstyr, men hun har da fået fjernet tissekateder, termometre og A-kanylen. Kl. 13.00 ligger hun i en rød barneseng og har 3 dræn, 2 paceelektroder, SAT-måler, CVK, sonde, overvågningselektroder og næsebrille med ilt. I CVK’et får hun morfinpumpe stadigvæk, men hun har også rimelig ondt hvis hun ikke får rigeligt med smertestillende. Derfor får hun også panodil og diclon fast og dertil morfin efter behov. Det gælder nu om at holde hende smertedækket indtil drænene kan blive fjernet. Kardiologen Gerd Stafanger kommer midt på eftermiddagen og lytter om lungen er ok, for Ulrikke trækker vejret mere overfladisk og hurtigt nu end da hun kom kl. 11.00. Men Gerd mener, at det er pga. smerter og at hun bare skal smertedækkes. Senere kommer Matilde på besøg. Ulrikke vågner ret meget op og rækker hånden ud efter hende, da hun hører Matildes stemme. Ellers sover hun - i alle mulige mærkelige stillinger og med benene ud af tremmerne i sengen. |