Vi sov til klokken 6.00 onsdag morgen og 6.15 ringede Julia fra 4141 og bad os om at komme, da der var en meget sur og vred pige, der gerne ville se sin mor. Vi skyndte os af sted og var på 4141 kl. 6.45. Ulrikke var vågnet klokken 5.00 og havde været meget aktiv. Julia og Claus (en stud.med.) havde gjort deres bedste for at aktivere hende, med både bamser, legetøj og balloner. Men nu gik den ikke længere. Ulrikke blev rigtig glad da hun så os, men hun rakte armene frem og ville gerne bæres væk derfra. 

Vi prøvede at underholde hende så godt vi kunne indtil kl. 9.00, da Kirsten Eliasen kom og sagde, at hun ville fjerne drænene med det samme. SKØNT! Samtidig ville de også skifte forbindingen. De var nødt til at bruge en dosis svarende til en granvoksen mand for at få hende til at ligge nogenlunde stille. Og alligevel  bevægede hun arme og ben! Drænene og tissekatederet blev fjernet og Ulrikke fik nyt plaster på. Efter al den megen dope sov hun godt – også da hun blev kørt ind på zebrastuen på 4144. 

Tilbage på børneafdelingen havde Ulrikke stadig iltbrille – derudover overvågning og sonden i næsen. I løbet af onsdagen vågnede Ulrikke så meget op, at hun ville ud af sengen. Til sidst blev hun rigget til en iltbombe, som far gik med bagefter hende op og ned af gangen. Hun gik selv et par ture og derefter sad hun bagpå den cykel, som Matilde kørte på. Helt vildt – kun 1 døgn efter så stor en operation. 

På 4141 fik hun taget et røntgen, hvor man kunne se en skygge øverst i højre lunge. Men det var bare sekret, der skal hostes op. Derfor kom der en fysioterapeut med en PEP-maske, som Ulrikke skal trække vejret i så tit som muligt. Ved brug af PEP-masken udvider lungerne sig og fremprovokerer hoste, og det vil hjælpe på vejrtrækningen. Uden ilten lå hendes SAT på 90-92, så det var stadig nødvendigt med ilten. Vi sov fint natten til torsdag - Ulrikke vågnede slet ikke, hun sov bare så godt!

Næste